Traditionel dansk julepynt – en levende klassiker
Traditionel dansk julepynt handler om genkendelighed, kvalitet og hygge. I mange hjem vender de samme former tilbage år efter år: julehjerter, kræmmerhuse, juletrommer og stjerner. De vækker minder om barndommens jul og skaber ro og nærvær i december.
Hos Ugly Duckli fornyer vi traditionerne nænsomt. Vores klassiske former får nyt liv i materialer som messing, præget papir og tekstil – uden at miste det danske udtryk. Særligt populære er vores juletrommer med stikker – et detaljeret design, du næsten ikke finder andre steder. De giver træet karakter og spiller smukt sammen med hjerter og stjerner.
Julehjerterne er måske den mest elskede klassiker. De kan være helt enkle for begyndere eller mere avancerede for den øvede. Vil du i gang, finder du vores introduktion her: Sådan fletter du julehjerter. Til styling af træet er kræmmerhuse og messingstjerner smukke makkerpar til både hjerter og trommer.
Uanset om du samler på gamle former eller ønsker en opdateret fortolkning, er idéen den samme: pynt der kan gå i arv – og en jul, der føles både nær og personlig.
Vil du samle både traditionelt dansk julepynt og en hyggelig aktivitet til gæsterne? Se vores Jul med hele pakken – et særligt sæt med messinghjerter, færdigflettede hjerter og en DIY æske, klar til 4–6 personer.
Rikke er stifteren af Ugly Duckli og har siden 2001 delt den danske tradition med flettede hjerter i Danmark og internationalt. For Rikke rummer hjertet en særlig symbolik: To enkle stykker papir flettes sammen, og noget nyt opstår. Sådan fletter vi mennesker os også ind i hinandens liv og skaber relationer og fællesskaber. Nogle forbindelser varer hele livet, andre flettes op igen, men mødet bliver en del af vores historie.
Ugly Duckli-konceptet er prisbelønnet med Formland-prisen. I dag deler Rikke traditionen gennem private Paper Heart Experiences på Frederiksberg samt VIP-, corporate- og gruppeevents året rundt.