Det er min yndlingsaktivitet hele året: at pakke ordrer. Når der tikker en ordre ind, sætter jeg mig ved mit bord med stille forventning – og forestiller mig den, der i den anden ende åbner æsken.
Hos Ugly Duckli bliver alt pakket i hånden. Med ro og omhu. Vi sender julehjerter og gaveæsker ud til hele verden – og hver eneste forsendelse er for mig en mulighed for at sende et stykke dansk tradition videre.
I hver pakke vedlægger vi et særligt indlægsbrev. Det er trykt på tykt, smukt papir og har dansk tekst på den ene side og engelsk på den anden. Brevet er ikke en reklame – det er en tak. En ærlig tak for, at du har valgt noget, der er lavet med kærlighed og respekt for en tradition, der ellers let kunne forsvinde.
Jeg underskriver hvert brev i hånden – fordi jeg vil stå ved det. Ikke bare med mit navn, men med hele den rejse og historie, der ligger bag Ugly Duckli.
Vi pakker i smukke æsker, hvor julepynten også kan opbevares resten af året. På den måde bliver indpakningen en del af selve oplevelsen – og noget, der kan glæde i mange år frem.
Vil du se mere om vores julehjerteprodukter?
→ Gå til julepynten i shoppen
Eller læse mere om tankerne bag design og materialer?
→ Læs om vores materialer og designvalg
Se også: → Alt om julehjerter – din komplette guide
Rikke er stifteren af Ugly Duckli og har siden 2001 delt den danske tradition med flettede hjerter i Danmark og internationalt. For Rikke rummer hjertet en særlig symbolik: To enkle stykker papir flettes sammen, og noget nyt opstår. Sådan fletter vi mennesker os også ind i hinandens liv og skaber relationer og fællesskaber. Nogle forbindelser varer hele livet, andre flettes op igen, men mødet bliver en del af vores historie.
Ugly Duckli-konceptet er prisbelønnet med Formland-prisen. I dag deler Rikke traditionen gennem private Paper Heart Experiences på Frederiksberg samt VIP-, corporate- og gruppeevents året rundt.