Der er noget næsten magisk over glanspapir. Det fanger lyset, bringer minder frem og får selv et enkelt flettet julehjerte til at lyse på træet.
Hos Ugly Duckli har glanspapir og julehjerter hørt sammen i mange år. Jeg holder stadig mest af de klassiske røde og hvide hjerter. Måske fordi de er så enkle. To stykker papir, lidt tålmodighed og pludselig står man med noget, der føles meget dansk og meget jul.

Ugly Ducklis flet selv julehjerter i klassisk rødt og hvidt glanspapir.
Hvad er glanspapir egentlig?
Glanspapir er papir med en blank overflade og klare farver. Mange kender det fra juleklip, kræmmerhuse og især de flettede julehjerter.
Til julehjerter skal papiret både kunne bøjes og flettes uden at knække. Samtidig skal det være fast nok til, at hjertet holder formen, når det hænger på juletræet.
Og så er der selvfølgelig glansen. Det lille lys i papiret er en stor del af det, jeg forbinder med et klassisk dansk julehjerte.
Sådan vælger du glanspapir til julehjerter
Hvis du selv køber papir til julehjerter, ville jeg først og fremmest mærke på det. Det må ikke være så sprødt, at det knækker i fletningen, eller så tyndt, at hjertet mister formen.
Farven
Rød og hvid er den helt klassiske kombination, men julehjerter kan selvfølgelig flettes i alle de farver, man holder af.
Papiret
Det skal kunne glide gennem fletningen uden at flosse eller knække og samtidig have nok styrke til at holde formen.
Glansen
Det blanke papir fanger lyset fra juletræet. Det er netop dét udtryk, vi gerne ville bevare i Ugly Ducklis egne hjerter.
Vores eget glanspapir til julehjerter
Da vi lavede Ugly Ducklis DIY-gaveæske, fik vi vores eget røde og hvide glanspapir produceret i Danmark. Delene er allerede udstansede, så man kan gå direkte i gang med at flette.
I æsken ligger dele til 16 klassiske julehjerter, otte små og otte store, samt limdutter til hankene. Du behøver hverken saks eller skabelon.
Det er altså ikke en pakke løse glanspapirark til egne mønstre. Det er vores færdige flet selv-sæt til dig, der bare har lyst til at sætte dig ned og flette.
Se et julehjerte blive flettet
Hvis det er længe siden, du sidst har flettet et julehjerte, kan du kigge med her. Når først fingrene husker bevægelsen, går resten som regel helt af sig selv.
Har du fået lyst til at flette?
Du kan tage traditionen med hjem i vores DIY-gaveæske. Eller du kan komme til Frederiksberg og opleve den sammen med mig ved den private Paper Heart Experience.
Et par praktiske spørgsmål
Hvor mange julehjerter er der i DIY-sættet?
Der er dele til 16 klassiske julehjerter, otte små og otte store. Alle delene er udstansede og klar til at flette.
Skal jeg bruge saks eller lim?
Nej. Hjerterne er allerede udstansede, og der følger limdutter med til hankene.
Kan jeg bruge papiret til mine egne mønstre?
DIY-sættet består af færdigudstansede dele i vores egne mønstre. Det er derfor ikke en pakke med løse ark glanspapir til egne skabeloner.
Hvis du har fået lyst til at gå endnu længere ned i papiruniverset, kan
Museum for Papirkunst
også være et fint sted at kigge.
Og husk
Julehygge behøver ikke vente til december
Man må også gerne flette et rødt og hvidt hjerte midt i april. Det har jeg aldrig set nogen julelov imod.
Rikke er stifteren af Ugly Duckli på Frederiksberg i København. Her deler hun sin kærlighed til den danske tradition med flettede julehjerter og historierne, minderne og menneskene omkring dem.
Ugly Duckli er bygget på en enkel tanke: Når vi fletter hjerter, fletter vi os ind i hinandens liv.
Rikke skaber Ugly Ducklis egne julehjertedesigns og inviterer internationale gæster indenfor til den private Paper Heart Experience, hvor de lærer at flette traditionelle danske julehjerter i hendes hjem på Frederiksberg.