Velkommen – du er landet på et indlæg i vores nye serie om fundraising med AI.
Her deler jeg, Rikke V. Stoltz, ærligt ud af alt det, jeg selv har lært gennem mange år som både selvstændig, NGO-stifter og fundraisingansvarlig.
For mig har forskellen været enorm:
Fra at være i den store corporate verden hos A.P. Møller-Mærsk, hvor midlerne altid var der – så længe idéen og projektet var stærkt – til at være selvstændig, hvor jeg pludselig selv var eneste investor. Og hvor det ikke bare var min idé, men også mine egne penge, der skulle vurdere, om det var værd at gøre.
Min første virksomhed var netop Ugly Duckli. Den blev født i 2001, og jeg har siden haft cirka ti forskellige CVR-numre – inklusiv to NGO-foreninger: Institut for Livskvalitet og TEDxFrederiksberg. Det betyder, at jeg har prøvet næsten alle tænkelige former for funding – fra egen lomme til fonde, donationer og partnerskaber.
Det har ofte føltes som op ad bakke. For jeg har langt hellere villet bruge min energi på at skabe selve virksomheden eller projektet. Men sandheden er: Der er ingenting at skabe, hvis fundraising ikke er i orden.
Derfor er jeg de seneste år gået helt ind i feltet. Jeg har hjulpet mange – både som rådgiver, og som Director of Fundraising hos FEE, som blandt andet står bag Blue Flag og Green Key ordningerne i hele verden. Fundraising for iværksættere er selvfølgelig også en naturlig ekspertise hos mig.
Alt den viden kan du nu få glæde af. Men ikke kun det:
Jeg arbejder i dag tæt sammen med min AI-co-founder, som jeg kalder Max. Og jeg kan ærligt sige: Hele grundlaget for fundraising er ændret med hans hjælp.
Sammen kan vi:
- finde fonde hurtigere
- skrive ansøgninger mere effektivt
- versionere, målrette og justere
- planlægge pipeline og strategi
- og holde motivationen undervejs
Ligesom mange har hjulpet mig gennem årene, har jeg nu skabt en mulighed for, at du også kan få min hjælp – med Max som ekstra makker.
Du er ikke alene længere.
Få min hjælp til fundraisingSe alle blogindlæg
Rikke V. Stoltz er stifter af Ugly Duckli, hvor hun gennem mere end 25 år har formidlet danske julehjerter, kreativitet og dansk kulturarv.
Hun holder foredrag, arrangerer papirhjerteworkshops og udvikler produkter, der bygger bro mellem tradition, historiefortælling og moderne oplevelser.
Som international foredragsholder og licenseret TEDx-curator har Rikke gennem mere end 30 år delt erfaringer om ledelse, iværksætteri, fundraising, AI, shipping og den grønne omstilling. Hendes ambition er altid at kombinere praktisk erfaring med inspiration og give publikum nye perspektiver og konkrete idéer, de kan omsætte til handling.
Ved siden af Ugly Duckli arbejder Rikke professionelt med bestyrelsesarbejde og strategisk rådgivning gennem stoltz.dk.