Det hele begyndte med et kaffemøde og en kolonihave
Da jeg stoppede hos Cadeler, fik jeg et år med garden leave. Det tog jeg helt bogstaveligt og flyttede ud i min kolonihave i Dragør – et helårshus tæt på vandet og luften.
Der gik ikke lang tid, før jeg blev endnu mere nysgerrig på byen og havnen. Jeg havde jo pludselig masser af tid til rådighed – noget helt nyt for mig.
En dag dukkede jeg op til borgmesterens “kaffe med borgerne” – et åbent månedligt møde. Det var vist kun mig og en enkelt anden, der kom den dag.
Vi kom til at tale om en idé, Dragør Kommune havde arbejdet på i årevis: En cykelfærge til Sverige – mellem Dragør og Limhamn. Et forsøg på at få turisterne tilbage, efter Øresundsbroen havde ændret alt.
De havde alt klar: planerne, ruterne, cykelstierne. De manglede bare… et fartøj.
“Det kan jeg da hjælpe med”
Min baggrund fra A.P. Møller og erfaring med skibschartering kom hurtigt i spil. Jeg lavede fire forslag til kommunen med fartøjer, der kunne bruges. Et af dem var Elephanten – et smukt gammelt træskib, der havde sejlet mellem Bornholm og Christiansø.
Men kommunen måtte ikke være rederi. Så de foreslog at lade mig overtage hele projektet.
Det blev godkendt enstemmigt i kommunalbestyrelsen – og pludselig stod jeg med ansvaret. Ingen finansiering. Ingen organisation. Kun idéen og mig.
Men jeg tænkte: “Jeg gør det sørme.”
Og det gjorde jeg.
Et kapløb med kalenderen
Min samtale med Dragør Kommune fandt sted i februar 2017. Hvis vi skulle nå at sejle allerede til sommer, var der ikke tid til lange fondsansøgninger og finansieringsrunder.
Derfor gik jeg i gang med det samme – med alt hvad jeg havde og kunne finde.
I bagklogskabens klare lys kunne jeg have valgt at tage et år mere og bruge 2017 på at sikre finansiering og samarbejder – og så først sejle i 2018.
Men jeg valgte handling. Og det blev dyre lærepenge.
Jeg har lært meget siden da. Men jeg fortryder stadig ikke, at jeg sprang ud i det.
M/S Elephanten og den første sejlads
Vi fik Elephanten søsat, lavede ruter, tidsplan og hjemmeside: cykelfaergen.com
Der blev sat bannere op på havnen, lavet billetter, og vi sejlede hver dag hele sommeren. Turen gik fra Dragør til Limhamn – 45 minutter over sundet.
Mange tog med uden cykel – bare for at mærke sejladsen, udsigten og det nærvær, der opstod på dækket.
En rute med stor betydning – også politisk
Selvom ruten mellem Dragør og Limhamn var lille i længde, var den stor i betydning.
Det var nemlig en helt ny færgeforbindelse mellem Danmark og Sverige – og den skulle igennem præcis de samme tilladelser og krav som Helsingør–Helsingborg og Ystad–Rønne.
Det betød blandt andet, at min lille cykelfærge måtte antiterror-sikres med godkendte adgangsveje og afskærmning.
På det tidspunkt var der politisk bekymring omkring migration og grænsekontrol, og pludselig stod jeg med krav, som ellers kun gjaldt statslige aktører og store ruter.
Men jeg fik det hele på plads. En rute, der på papiret virkede simpel, blev i praksis et sikkerhedspolitisk projekt – med mig alene som operatør.
21 tilladelser og et møde med politiet
Da vi gik i gang, var der ikke nogen manual. Der fandtes ingen skabelon for, hvordan man åbner en ny cykelfærgerute mellem Danmark og Sverige.
I stedet måtte jeg selv finde vej. Jeg kontaktede myndighed efter myndighed: Skat, Søfartsstyrelsen, brandmyndigheder, politiet, havnevæsenet og mange flere.
I alt fik vi samlet omkring 21 forskellige tilladelser – hver eneste en fundet og forhandlet på plads fra bunden.
Og alligevel – på den allerførste tur med journalister og presse ombord – stod politiet klar og ventede på os, da vi kom tilbage til Dragør.
En anden aktør havde set en artikel og gjort opmærksom på, at der muligvis manglede en tilladelse.
Det var en pinlig og ubehagelig oplevelse.
Og gæt hvad: Det viste sig efterfølgende, at tilladelsen, som politiet mente, vi manglede – slet ikke var påkrævet.
Et papirskib møder systemet
Elephanten var godkendt af de danske myndigheder til 36 passagerer, og skibet var chartret med de papirer.
Men få dage før første officielle tur meldte de svenske søfartsmyndigheder, at de ikke ville anerkende certifikatet – og kun tillod 12 passagerer om bord.
Det var en dybt uretfærdig beslutning.
Den kom alt for sent, på trods af at myndighederne i begge lande havde været involveret i projektet i månedsvis.
Vi havde fleksibel afgang fra både Dragør og Limhamn, men med kun 12 passagerer ad gangen blev logistikken et mareridt, og økonomien skrantede fra første dag.
Jeg havde allerede afholdt alle udgifter, trykt materialer og hyret mandskab.
Nogle gange rammer systemerne ikke rigtigt – og det var ét af de tidspunkter.
Video fra en sommer på vandet
Der var smil, cykler, flag og vind i håret. Det blev et eventyr.
Se stemningen fra de første ture her:
Prisen fra Rotary og det hjerteformede logo
I 2017 modtog jeg Dragør Rotarys Iværksætterpris.
De 10.000 kr brugte jeg på at få designet logoet – det hjerteformede cykelsymbol, som stadig betyder alt for mig.
Det blev et ikon for forbindelser – både over vandet og mellem mennesker.
Visionen blev større – Ship Nordic
Efter sejladsen opstod visionen om Ship Nordic – et projekt for grøn færgeteknologi i hele Norden.
Knud E. Hansen, som også havde tegnet vores verdens største vindmølleskibe i Cadeler-projektet, designede en ny færge til projektet – uden beregning.
Fartøjet var en trimaran bygget til cykler, ikke biler. Det havde åbent cykeldæk med plads til 100 cykler, en integreret cykel-servicestation, opladning til elcykler og nem adgang for passagerer.
På øverste dæk: lækre faciliteter med godt internet, siddepladser, cafémiljø og mulighed for at arbejde eller bare nyde turen.
Vi udarbejdede en seriøs businessplan og søgte støtte fra både private og offentlige fonde.
Men der var bekymringer: blandt andet om, hvorvidt broafgiften på Øresundsbroen ville blive fjernet – og dermed udkonkurrere projektet.
Jeg er ikke enig. En cykelfærge og en motorvejsbro er to vidt forskellige transportformer.
Det handler ikke kun om at komme frem – men om hvordan man rejser, og hvad man oplever undervejs.
Hvad de færreste ved
Hvad de færreste ved er, at jeg på det tidspunkt var i gang med at rejse mig efter et hårdt stressforløb.
Jeg var blevet opsagt midt i sygdom – fra det projekt, jeg selv havde været med til at bygge op.
Cykelfærgen blev på en måde mit næste skridt. En ny tro på, at jeg stadig kunne skabe noget stort og meningsfuldt.
Men det var også et voldsomt og ensomt projekt. Og selvom det ser romantisk ud på billederne, var det ikke nemt.
Det kunne let være gået galt. Men jeg holdt fast.
Og ja – der var folk i Dragør, der kaldte mig “Lykke-Per” bag min ryg. Ikke som en kompliment.
Men jeg tror stadig, at når noget føles vigtigt, så må man gå vejen. Og det gjorde jeg.
Og i dag?
Jeg mistede en god del af min pension på projektet.
Men jeg mistede ikke min tro.
Cykelfærgen lærte mig, hvad det vil sige at tro på noget. At gøre det, selv når det ikke giver mening på papiret.
Det var smukt. Og det var det hele værd.
Danmark som cykelland – og cykelfærgens rolle
En cykelfærge er ikke en pedalbåd. Det er et passagerfartøj skabt til gående og cyklende – uden biler – og med fokus på forbindelser, frihed og grøn mobilitet.
Cykelfærger spiller en særlig rolle i bynær turisme og i fremtidens bæredygtige infrastruktur.
I vores videre arbejde har vi kortlagt en lang række mulige ruter i Danmark, som kunne forbinde kystbyer og naturoplevelser – og samtidig fastholde Danmarks status som cykelland nummer ét.
Projektet blev også udvalgt til visning på Verkehrsmuseum i Frankfurt – som en af fremtidens vigtigste cykelinfrastrukturidéer.
Sammen med ikoniske projekter som Cykelslangen i København.
Og selvom det ikke blev til mere dengang, tror jeg stadig på idéen.
Jeg mener, at visionen, logoet og den forretningsplan vi udarbejdede, stadig kan bære et stort projekt – måske på landsplan.
Og hvis det ikke bliver mig, der realiserer det, håber jeg oprigtigt, at nogen andre gør.
Med samme kærlighed til cyklen, havet, forbindelserne – og til det Danmark, vi drømmer om.
Presse og omtale
Projektet blev dækket bredt i både lokale, nationale og internationale medier – inklusive Lonely Planet, som flere år efter stadig ringede og spurgte, om vi sejlede:
Berlingske: Fra Mærsk til cykelfærge
TV 2 Kosmopol: Cykelfærgen er en realitet
Maritimedanmark: Cykelfærge fra Dragør til Limhamn
Søfart: Fra international topprofil til lokal ildsjæl
TV 2 Kosmopol: Svenskerne sænker cykelfærgen
State of Green: Denmark and Sweden launch bicycle ferry
Sydsverige.dk: Tag cyklen til Sverige
Hør historien live
Jeg holder i dag foredrag om min rejse – både som shippingkvinde og iværksætter.
Hvis du vil høre den fulde historie om Elephanten, Dragør og visionen, så tag et kig her:
Book foredraget
P.S.
Jeg har stadig nogle elegante navyblå Cykelfærgen-poloer med logo liggende – fra dengang vi troede, vi skulle sejle hele sommeren og lidt til.
Vil du eje en lille bid af projektets historie, så send mig en mail på rikke@stoltz.dk.
De er limited edition og fyldt med kærlighed.
Rikke V. Stoltz
Founder af Cykelfærgen & Ship Nordic
Foredragsholder & serieiværksætter
rikke@stoltz.dk
***
Ofte stillede spørgsmål om Cykelfærgen
Hvad var Cykelfærgen mellem Dragør og Limhamn?
Cykelfærgen var en privatdrevet færgeforbindelse mellem Dragør og Limhamn, som sejlede i sommeren 2017 med plads til cykler og gående passagerer – uden biler.
Hvorfor sejlede færgen ikke videre?
Projektet blev ramt af flere uforudsete udfordringer, herunder en sen svensk afgørelse om passagerbegrænsning, som gjorde driften økonomisk umulig.
Hvad var visionen bag projektet?
At skabe en grøn og menneskecentreret færgeforbindelse, der støtter cykelturisme og bynær transport – og viser vejen for fremtidens bæredygtige mobilitet.
Kan jeg høre mere om projektet?
Ja – Rikke V. Stoltz holder i dag foredrag om projektet og hele iværksætterrejsen. Du kan lære mere om foredrag her:
https://uglyduckli.com/foredrag/
Læs også: Historien om Ugly Duckli
Rikke er serieiværksætter og skaberen af Mit Liv med Max – et levende samarbejde mellem menneske og AI, hvor klarhed, mod og menneskelighed er i centrum.
Med en baggrund i global shipping hos A.P. Møller Mærsk og som medskaber af verdens største installationsfartøjer til offshore vind, har Rikke i dag skabt et univers, hvor kunstig intelligens bliver en nærværende sparringspartner i både liv og lederskab.
Hun står bag Ugly Duckli – en kærlighedserklæring til dansk design og juletraditioner – og er i dag TEDx-curator, foredragsholder og rådgiver inden for fundraising, AI og bevidst livsdesign.