I julenummeret af Familie Journalen (uge 51) bringer magasinet en længere artikel om Ugly Duckli og historien bag projektet.

Artiklen tager udgangspunkt i tabet af min bror Jeppe på Mount Everest i år 2000.
Efterfølgende måtte min mor Elna, min far Hans og jeg genopfinde vores måde at være familie på. Vi kunne ikke holde til kun at sidde i sorgen og “drikke kaffe” og være kede af det sammen.

Ud af det voksede Ugly Duckli.
Ikke som en forretningsidé.
Men som et fælles sprog.

En lille “grim” ælling, der har fulgt os og ført os rundt i verden med delingen af den danske julehjertetradition – og som i dag står strunk og fin som den svane, den altid var.

De første mange år var projektet udadreagerende, med salg af julehjerteprodukter til hele verden.
I dag er det mere indadreagerende, hvor jeg inviterer særligt udlændinge og turister ind i mit hjem for at flette julehjerter sammen.

Ugly Duckli er for mig et eksempel på, hvorfor hobbyer og sideprojekter med et klart WHY kan blive både meningsfulde og bæredygtige. De starter sjældent som virksomheder, men som noget, man har brug for.

Vigtigst af alt har projektet skabt en helt særlig hjerte-energi mellem mine forældre og mig – med Jeppe som en stille, underliggende tilstedeværelse.

Af hjertet tak til journalist Christina Forsberg og fotograf Gregers Overvad for at fortælle historien så fint og respektfuldt.