Vi fletter luksus julehjerter sammen

Hyggelig event i København.
Lær at flette det danske julehjerte.
Få en flot gaveæske med hjem.

Vi tilbyder løbende arrangementer, ligesom det er muligt at booke os til private events, som ikke allerede står i kalenderen.

Et eksempel på et arrangement kan være følgende:

Vi nyder to dejlige timer sammen med at flette julehjerter.
Julehjerterne er en af vores smukkeste danske traditioner helt tilbage til 1861, hvor H.C. Andersen flettede det ældste eksisterende julehjerte. Dengang var hjertet uden hank, og blev brugt som en slags indpakning til små gaver. Vi glæder os til at dele historien om julehjertet med alle deltagere.

Efter samling “under uret” på Københavns Hovedbanegård og en kort gåtur til caféen (hvor vi har booket bord), tager vi en introduktionsrunde, så vi alle lærer hinanden at kende.

Samtidig bestiller vi kaffe eller anden lignende drik, hvilket er inkluderet i prisen på eventet.

Derefter demonstrerer vi, hvordan man fletter et lille enkelt julehjerte.

Vi har hjertedele med, så alle kan prøve at flette både et lille og et lidt større julehjerte i højeste kvalitet. Bemærk, at vi specialfremstiller vores eget tykke glanspapir, så hjerterne bliver helt særlig flotte.

Som en del af arrangementerne modtager alle deltagere en uåbnet luksus gaveæske med flet-selv julehjerter til at tage med hjem. Den kan nydes med venner eller familie, og hvor deltageren jo nu vil være i stand til at demonstrere, hvordan hjerterne flettes. Ekstra gaveæsker kan købes under arrangementet.

Alle deltagere går fra arrangementet i godt humør, med nye venner/bekendte og med en flot gaveæske, så vores fine danske tradition med at flette julehjerter kan nydes og deles af endnu flere.

Har du ønsker til events

Kontakt os gerne for information om mulighed for private events udover dem som er vist her i kalenderen.